Swaziland er et lille kongerige indesluttet i Sydafrika.

Kongen er en spøjs fætter der lever livet og vælter sig i penge selv om landet er ret fattigt. Hvert år gifter han sig med en ny jomfru - efter en udvælgelses-ceremoni hvor de afklædte piger danser foran ham. Snedig fætter.

Vi boede i Mlilwane Wildlife Sactuary der ligger i den kongelige dal. Mlilwane er en lille safari-park uden nogen særligt vilde dyr, men et mægtigt hyggeligt og idyllisk sted med lidt sjove zebraer, gnuer, flodheste osv.

Vi boede på Sondzela Backpackers som er et fantastisk hostel inde i Nationalparken. Fra vores Rondavel (som en bungalow hedder på de kanter) havde vi en super udsigt og ude i haven gik der strudse, vildsvin og impalaer rundt. Om aftenen grillede personalet impala og andet vildt til folk omkring lejrbålet. Hostellet har søgt om at blive udnævnt til verdens bedste hostel og det må have gode chancer for at vinde.

Tjek billederne eller klik her: OVERSIGT SYDLIGE AFRIKA, hvis du vil se oversigten over alle lande vi besøgte på denne tur.

 
  FORSIDE >> AFRIKA >> SYDLIGE AFRIKA >> SWAZILAND